Clarity.Gia.klarhed.BetseySook.Diamant.forlovelsesring, diamantgraderer

I følge GIA findes de ypperste klarheder i hvide diamanter. Klarhed er noget, man må gå på kompromis med, hvis man vil have en farvet diamant.


Diamanten og De 4 C’er: Klarhed

Det første, der skal strejfe en diamanthandler, der støder på en diamant, som er fuldstændig fri for inklusioner, er mistænksomhed. Kan der være tale om en syntetisk diamant eller en simulant? Inklusioner er en diamants små “modermærker”, dens særkende og levn fra dens tilblivelsesproces. De er naturlige, og diamanter, der er fuldstændig fri for inklusioner, er yderst, yderst sjældne.

Visse diamanter kræver mere end andre

Det er meget individuelt, hvor højt, man behøver at gå op i klarhed, før en given diamant fremstår inklusionsfri for det blotte øje. Her ses en smaragdsleben diamant. Læg mærke til de blanke, gennemsigtige flader. Slibet hedder “step-cut”.  En sådan type diamant kræver en meget høj klarhedsgrad, fordi de spejlblanke overflader afslører alt.

11 klarhedsgrader dækker hele spektret af alle diamanter i verden. Fra “Flawless” og “Internally Flawless” til “I1″, “I2″ og “I3″.

“I” står for “included”, og det er disse diamanter, der er flest af i smykkebutikkerne. De kaldes også “piqué”. Jo højere op en diamant er graderet i klarhedsgrad, jo mere sjælden er den pågældende diamant. Og tilsvarende kostbar. Her er en illustration fra Gemologicial Institute of America, hvor man kan se, hvor sjældne de forskellige klarhedsgrader er.

En “SI” er et vidt begreb

En “SI2″ diamant kan have skønhed, eller den kan se herrens ud. Med uflatterende inklusioner, der måske ikke kun er tydelige for det blotte øje, men som også gør diamanten decideret skrøbelig. Er du sikker på, at din diamanthandler kan se forskel og tjekker grundigt, inden han køber diamanten for dig? There is no such thing as a free lunch, og hvis du kan få en “SI” til “en rigtig god pris”, så er der en grund til det…

Vores kunder har adgang til premium diamanter, også  de ypperste og mest sjældne klarhedsgrader: “Flawless” og “Internally Flawless”, som ikke er at finde i almindelig dansk handel.